Ved sygdom
Hvis Jeres barn er syg, bedes I meddele os dette dagen før eller ringe samme dag inden kl. 9.00, ved at ringe til os, eller framelde barnet på aula.
Er der relevante oplysninger i forhold til Jeres barn, må I meddele personalet dette, således at vi kan tage hensyn og støtte barnet i dette.
Det er vigtigt, at I som forældre er trygge ved Børnehuset, derfor er den daglige kontakt vigtig.
Hvis der skulle være sket noget specielt med Jeres barn, vil I automatisk få besked fra personalet. I nogle tilfælde vil vi kontakte jer telefonisk.
Vi bestræber således, at der er tid til den daglige snak, om hvordan dagen er gået, men en snak i dagligdagen er ikke altid tilstrækkeligt. Så hvis der er særlige problematikker eller spørgsmål I gerne vil tale med os om, må I meget gerne sige det til os, så vi kan finde et tidspunkt hvor vi kan tale uforstyrret om det.
Sygdom og medicin
Syge børn modtages ikke i vuggestuen. Et barn der ikke kan følge en normal hverdag i vuggestuen, skal plejes der hjemme.
Som udgangspunkt giver vi kun Jeres barn medicin, hvis det drejer sig om en kronisk sygdom. Der skal udfyldes medicinskema, hvor det er forældrenes ansvar at sørge for at medicin og anvisningen gives til personalet.
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for sygdomme hos børn følges.